Fodboldgolf

Fodboldgolf er et sjovt og aktivt spil som kan spilles af alle, både unge og gamle, mænd og damer. Og uanset hvilken erfaring man i øvrigt måtte have med at sparke til en fodbold.

Kort fortalt er fodboldgolf en god blanding mellem golf, fodbold og minigolf. Ligesom i golf, handler fodboldgolf om at få bolden i hul på færrest mulige skud. Golfbolden er skiftet ud med en fodbold og golfkølen erstattes af foden. Ligesom på minigolfbaner er der opstillet forskellige forhindringer på hullerne, som gør hver enkelt hul mere eller mindre udfordrerne.

Kom ud i naturen og udfordrer vennerne i deres kunnen med en fodbold eller nyd en sjov og anderledes dag med din familie eller dine kollegaer. På Gludsted Fodboldgolfbane er der plads til alle.

Du kan læse reglerne for fodboldgolf under punktet regler i undermenuen. Reglerne er selvfølgelig også at finde ved banen og i vores scorekort.

Der er fodbolde ved banen så du behøver ikke selv medbringe en bold.

Af hensyn til banen må der ikke anvendes fodboldstøvler med knopper.